Nysgerrighed, viden og reflektion er fundamentet for vores kreative proces. Vores arbejdsmetode bygger på undersøgelser, og en holistisk fornemmelse for koncept, landskab og design.

 

Kompetencer

Konceptudvikling

Et stærkt koncept er forudsætningen for vellykket branding og kommunikation.
Hos ad:terra gør vi et grundigt forarbejde for at sikre, at konceptet når helt ind til kernen af jeres drømme og ambitioner. Vi udvikler holistiske koncepter, som skaber værdi, og binder alle aktiviteter sammen på tværs af kanaler.

 

Landskabsarkitektur

ad:terra er specialister i naturens processer og landskabers særlige karakteristika. Vi sammensætter arter og skaber naturlige biotoper, ud fra stedets specifikke forudsætninger. Altid med blik for biologisk mangfoldighed og forbindelsen mellem natur og mennesker. Vores projekter er vellykkede, når de skaber plads til nysgerrighed, fællesskab, fordybelse, vild natur og øget biodiversitet.

 

Kommunikation

For ad:terra er kommunikation mere end tekst og billeder. Vi kommunikerer også gennem oplevelser, video, storytelling, workshops, vidensdeling og meget mere. Altid med udgangspunkt i jeres DNA. Vi har en særlig fingerspidsfornemmelse for den meningsfulde fortælling, som begejstrer og får folk til at engagere sig.

 

Aktivering

Vores projekter skal gøre en forskel for de mennesker, der bruger dem. Derfor ser vi ikke jeres målgruppe som passive modtagere, men i stedet som aktive deltagere med værdifulde perspektiver. Vi møder dem i deres egne omgivelser, og inviterer dem med i alle dele af processen. Det gør vi blandt andet gennem workshops, vidensdeling og tæt dialog. På den måde føler deltagerne større tilknytning til projektet.